Positiv covid-19 test i lægeklinikken Brotorvet

Så skete det, vi frygtede allermest og har gjort alt for at undgå. En medarbejder i Lægeklinikken Brotorvet er i går blevet testet covid-19 positiv. Hun har været syg i weekenden. Hun er den eneste, der har haft symptomer. De forudgående 48 timer har hun overholdt hygiejneregulativerne med afstand til de patienter, hun har set, brug af mundbind og handsker ved kontakt, afspritning af hænder og inventar. Det øvrige personale er som nære kontakter blevet testet efter gældende anbefalinger. Man skal være i selvisolation, indtil første negative test foreligger. Derfor vil telefonerne være lukket indtil da, og samtidig vil lægeklinikken være lukket for konsultationer resten af ugen. Vi har en aftale med Lægeklinikken Enghaven om at passe de patienter, der måtte have behov for det. Men da det sker med så kort varsel, kan der blive behov for, at Lægeklinikken Enghaven må viderevisitere til andre klinikker i byen. Vi vil fremover endnu engang indskærpe, at man ikke møder op i klinikken uden forudgående kontakt. Der vil komme løbende opdateringer på hjemmesiden.

Med venlig hilsen Lægeklinikken Brotorvet