Inden du ringer…

Klinikken betjener flere end 1000 patienter, som heldigvis aldrig er syge på samme tid! Nogle dage kan det desværre være lidt af en udfordring at komme igennem på telefonen, fordi der er mange patienter i kø. Du kan hjælpe os – og dermed dig selv – ved at forberede dig, inden du ringer:

  • Hvad er problemet?
  • Hvor har du (helt præcist) ondt?
  • Hvor længe har du haft ondt / været syg?
  • Har du feber?

Vi gør opmærksom på, at det kan være nødvendigt, at aftale flere tider ved flere problemstillinger, idet vi som oftest kun har mulighed for at behandle én problemstilling pr. konsultation.

Der kan kun bestilles én konsultation pr. dag.

Et par overvejelser, inden du ringer til klinikken:

  • Er det vigtigt at tale med os lige nu – eller kan det vente?
    Hvis du f.eks. gerne vil bestille en tid til at se lægen for at tale om noget, der ikke er akut (haster), så kan du selv bestille en tid via selvbetjening eller ved at tale med sekretæren efter kl. 8.30.
  • Er det meget vigtigt, at du taler med en bestemt læge?
    Klinikken har ud over de to faste læger en vikar og som regel også en uddannelseslæge. Vi er vant til at hjælpe hinanden, når der er travlt. Hvis din sædvanlige læge ikke er på arbejde eller har lang ventetid, er du velkommen til at bestille tid ved en af de andre læger.
  • Skal du have fornyet din recept?
    Hvis det er medicin, som du er vant til at få, og du blot skal have fornyet recepten, kan du skrive til os via selvbetjening, eller du kan kontakte sekretæren efter kl. 8.30.
  • Skal du have svar på en prøve?
    Aftal så vidt muligt på forhånd, hvordan du gerne vil have svar på prøver. Stadig flere patienter foretrækker at få svar via e-mail. Så får du automatisk en besked, når der ligger et svar fra lægen til dig i vores selvbetjeningssystem. Det er meget fleksibelt for både dig og klinikken.
  • Har du et enkelt spørgsmål?
    Hvis du savner svar på et forholdsvis simpelt spørgsmål, kan du overveje at skrive til lægen via vores selvbetjeningssystem. Der kan gå  op til 5 dage, inden du får svar, så denne mulighed er ikke egnet til akutte problemstillinger.